Coronavirus - Status tirsdag d. 17. marts 2020 kl 21:37

Nye retningslinier fra Sundhedsstyrelsen tirsdag d. 17 marts 2020

Sundhedsstyrelsen har i dag meddelt at tandlæger skal udsætte ikke-kritiske behandlinger. Det betyder, at der kun må udføres behandlinger hvor tandens prognose forværres ved at udskyde behandlingen indtil efter 30/6.

Vi holder stadigvæk åbent, og har du eksempelvis tandpine, er du igang med en større tandbehandling, eller er du bange for at din tandsituation forværres, så ring til os så vi kan tage stilling til om vi kan se dig.

Hvad betyder det for mig?
Har du allerede en tid, vurderer vi om aftalen bør aflyses, og kontakter dig i givet fald pr. telefon eller mail snarest muligt.

Er min behandling ikke-kritisk?
Alle undersøgelser, tandrensninger og kosmetiske behandlinger er ikke-kritiske og udskydes. Er du i tvivl om dit behandlingsbehov er kritisk så kontakt os pr. telefon eller email.


Hos Jægersborg Tandlægeklinik følger vi naturligvis Sundhedsstyrelsens retningslinjer om COVID-19 samt de Nationale infektionshygiejniske retningslinjer fra Statens Serum Institut (NIR).

Dette gør vi både til dagligt og i forhold til COVID-19/Coronavirus.


Det betyder bl.a., at vi udfører grundig håndhygiejne, anvender personlige værnemidler, og rengører omhyggeligt.

Vi rengører, desinficerer og steriliserer/autoklaverer instrumenter og rengør klinikken efter infektionshygiejniske retningslinjer.

Der bliver foretaget meget omhyggelig rengøring af tandlægestolene og klinikrummene i mellem hver patient.


Ekstra forholdsregler

Vi har indført ekstra forholdsregler, bl.a.:

  • Der er opsat håndsprit i venteværelset.
  • Vi foretager afspritning af dørhåndtag og alle overflader i mellem hver patient.
  • Vi skifter mellem klinikrummene, og lufter skiftevis ud i det rum der ikke bliver brugt.
  • Vi forsøger at undgå at patienter mødes i venteværelset.
  • Vi opfordrer vores patienter til, at de så vidt det er muligt, møder til aftalte tid, og ikke kommer i god tid.


Må jeg gå til tandlæge?

Du må gerne gå til tandlæge, hvis du er rask, og vi har vurderet at dit behandlingsbehov er kritisk. Har du været ude at rejse inden for de sidste 14 dage, bør du udskyde din tandlægetid.

Hvis du er i kategorien ”særlig udsat borger”, bør du udskyde din tandlægetid. Du er altid velkommen til at kontakte os.

Hvis du er syg, så ring afbud og bliv hjemme.

Hvis du er smittet med COVID-19 eller er karantæneramt og har akut brug for tandbehandling, vil din egen læge henvise til smertebehandling i sygehusvæsenet.

Vi følger udviklingen tæt, og hvis anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen ændrer sig, ændrer vi også adfærd, og giver besked hurtigst muligt.

Lad os passe ekstra godt på hinanden.


Med venlig hilsen

Benedicte Kloster og teamet hos Jægersborg Tandlægeklinik



Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på tlf 39656230 eller skrive en mail til: info@jaegertand.dk

For yderligere information om coronavirus/COVID-19 se coronasmitte.dk

COVID-19